Det blev weekend igen, og det er efterhånden blevet lig med kage. Denne weekend var ingen undtagelse. Jeg er ved at prøve forskellige klassikere af, og så lave dem på en sundere måde. Kanelsnegle blev udfordringen i denne weekend. De blev SÅ gode, og er godkendt af familien.

Ingredienser 30 stk. (af forskellige størrelser): 

Dej

130 ml. lun skummetmælk

80 ml. lun danskvand

50 g. gær

4 g. stevia

100 g. rugmel

200 g. hvedemel

½ tsk. salt

Remonce

8 dadler (80 g.)

1 æble (100 g.)

1½ dl. vand

1 tsk. vaniljesukker

4 g. stevia

1 æg (+ 1 æg til pensling)

1 spsk. kanel

1 tsk. vaniljearoma

Fremgangsmåde:

Dej

Lun mælk og danskvand. Det må ikke være for varmt. Gæren smuldres i. Bland resten af ingredienserne i, og vær’ opmærksom på dejen må ikke være for tør. Nu skal den stå og hæve et lunt sted, til den er hævet til dobbelt størrelse (ca. 1 time).

Remonce

Skær æblet i tern (skralden må gerne være på), og put det i en lille gryde med vandet, vaniljesukker og stevia. Lad det stå og boble på middel blus i ca. 20 min. Vi skal bare have blødgjort æblerne lidt, så de er nemmere at blende. Udsten dadlerne og put dem i en blender sammen med ægget, mens æblerne bliver færdige. Når æblerne er færdige, hældes det hele i blenderen sammen med de sidste ingredienser.

Når dejen er færdighævet, ælter du den en smule, og derefter deler du den i to. De skal rulles ud til den tykkelse du ønsker, og så fordeler du remoncen på de to deje. Den skal rulles sammen, og så skære du den i passende stykker og ligger på en bageplade med bagepapir.

Lad dem efterhæve mens ovnen bliver varm. De skal pensles med æg inden de kommer i ovnen.

Bages ved 220 gr. i 8 min.

De bliver ikke store, men så passer de bedre til en hapser uden alt for mange kalorier.

KJ pr./stk. = 250