img_20180426_204602

Jeg havde sådan lyst til noget med kartoffelmos, og kom i tanke om en ret jeg havde lavet for laaaaang tid siden. Det smagte bare så fantastisk, så det måtte jeg lave igen. Jeg søgte lidt på nettet, og fik langsomt stykket en ret sammen, med de ingredienser, jeg synes er lækre sammen.

Ingredienser:

Kødsovs

450 g. hakket oksekød

3 tomater

2-3 gulerødder

2 stænger bladselleri

1 løg

2 spsk. tomatpure

2 spsk. HP sauce eller worcestershire sauce (det er vist det rigtige at bruge, men det havde jeg ikke)

1 spsk. frisk timian

1 spsk. frisk rosmarin

3 dl. rødvin

3 dl. boullion

Salt/peber

Kartoffelmos

2 kg. bagekartofler

200 g. gulerødder

100 g. knoldselleri

50 g. flydende margarine

Skummetmælk (den mængde du synes passer, så det får en ikke alt for flydende konsistens)

Salt/peber

(rasp til ovenpå)

Fremgangsmåde:

Skræl kartofler, gulerødder og knoldselleri (det som bruges til kartoffelmosen), og kog det helt mørt uden salt.

Put smør på en pande og steg løgene til de er klare. Tilsæt oksekød og gulerødder, til kødet er blevet brunt. Resten af ingredienserne tilsættes. Kog op og lad simre i 10-15 min.

Nu til kartoffelmosen. Hæld det fra gryde og over i en stor skål. Tilsæt smør og mælk, og pisk til det får den ønskede konsistens. Smag til med salt og peber.

Nu skal kødsovsen hældes i et ovnfast fad ( eller flere – jeg fik til et stort og et lille fad), og toppes med kartoffelmosen, som glattes ud. Til sidst skal der rasp på (det glemte jeg, desværre).

Ind i ovnen ved 180 gr. varmluft i 40-45 min.

img_20180426_173910 img_20180426_154956