Min lidt sundere version af rösti.

Rösti

2 store bagekartofler

1 stor gulerod

2 æg

1 rødløg

3 spsk. hvedemel

3 spsk. groft rugmel

Salt/peber

Fremgangsmåde:

Riv kartofler og gulerod groft (jeg skrællede dem ikke), og læg dem derefter på et viskestykke, så vi får afvandet det. Rødløget snittes i fine små stykker.

I en skål blander du æg, melene, salt og peber og rødløg. Gulerod og kartofler blandes i, til det hele er blandet godt sammen.

Du hælder et par skefulde olie på en pande, som står på lidt over middelvarme. Når det er varmt, så tager du noget af röstiblandingen – frikadelle størrelse, og putter det på panden og trykker dem lidt fladere. Dette gentages til du ikke har mere tilbage.