
Så skulle der prøves noget nyt, og hvor smagte de bare godt – siger dem der har spist dem 😉 Derfor fortjener de også en plads her på bloggen.
Ingredienser:
Kagen
250 g. hvedemel
270 g. sukker
3 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
50 g. smør
2 æg
90 g. hakkede peanuts
50 g. karamel (opskrift på karamel)
Frosting
200 g. smør
400 g. flormelis
1 tsk. mælk
Lidt salt
30 g. karamel
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 gr. alm. ovn.
Kagen
Bland de tørre ingredienser og tilføj de våde bagefter en ad gangen – piskes sammen efter hver ingrediens.
Hæld det i muffinforme så de fylder 3/4 dele af formen. Sættes i ovnen og bager i ca. 25 min. De sidste 5 min. kan man give den grill, så den får en flot gylden overflade.
Frosting
Bland det hele (ikke karamellen) med en elpisker, til det har en ensartet masse. Put karamellen i og rør stille og roligt med en ske, så der kommer lidt striber i frostingen. Stilles derefter på køl.
Når muffinsne er kølet godt af, så kan de pyntes med frosting og lige et par peanuts på toppen.
Pynt dem dog først lige inden servering.
Velbekomme.