burgerboller

I dag stod menuen på hjemmelavet burger og fritter i actifryen. Så skulle der selvfølgelig bages burgerboller.

Ingredienser:

5 dl. lunken vand

50 gr. surmælksprodukt

25 gr. gær

Lidt salt

1 spsk. honning

2 spsk. olie

100 gr. havregryn

100 gr. rugmel

500 gr. mel af hvede og hvide bønner

Mælk til pensling

Sesamfrø til pynt

Fremgangsmåde:

Bland vand og surmælksprodukt og smuldre gæren i. Tilføj honning, salt og olie, og bland det. Derefter putter i havregryn og rugmel i. Tilsidst mættes med hvedemel til den får en lækker konsistens – ikke for klistret og ikke tør. Hvis i bruger røremaskine, så er en god fingerregel, at dejen skal slippe skålen.

Den skal hæve i min 30 min. men gerne mere.

Så æltes den igen, og der formes ca. 8 boller, som trykkes lidt. Pensle dem med mælk, og put evt. sesamfrø på. Lad hæve i ca. 30 min.

Tænd ovnen på 175°.

Skal have 15-20 min. i ovnen.

KJ v/8 stk. = 1402