morgenmadspandekager

Min morgenmad, har den sidste ugestid, bestået af disse lækre pandekager. De er sunde, mættende, hurtige at lave og super lækre 😋 Man kan variere frugten, så man bruger det man lige har hjemme, og det man bedst kan li’.

Ingredienser:

1 æg

100 ml. skummetmælk

40 ml. vand

30 gr. groft rugmel

Kanel (tag så meget du synes)

15-20 gr. sukrin eller 5 gr. stevia

2 stk. mørk pålægschokolade

 

Fremgangsmåde:

Start med at blande æg, danskvand og mælk, og put derefter de resterende ingredienser i (dog ikke pålægschokoladen)

Jeg laver det i en kande og røre rundt med en gaffel 🙈

Hældes på en stor pande (28 cm), hvis den er mindre bliver der nok 3 pandekager.

De er lidt purøse, så de skal først vendes når de er godt bagte.

Man kan enten knække/smuldre pålægschokoladen over pandekagerne, eller lige smelte chokoladen 2-3 min. i mikroovnen, så man kan lave det lidt smukkere.

Tilsidst puttes frugten over. Jeg har varieret det med; kiwi, jordbær, mango, ananas og blåbær.

KJ pr. stk = 1081 uden frugt