madmuffins

Jeg har længe ville prøve at lave madmuffins, og i dag blev dagen.

Det bliver bestemt ikke sidste gang, for nøjs hvor var de gode.

Ungerne var også helt vilde med dem, så de skal i madpakken fremover.

Ingredienser:

120 gr. peberfrugt (rød, gul eller orange, da de er sødest)

30 gr. løg

200 gr. tomat

4 æg

40 gr. parmasan ost

100 ml. skummetmælk

20 gr. honning

Salt og peber

2 tsk. bagepulver

100 gr. mel af hvede og hvide bønner (eller alm. hvedemel)

60 gr. grahamsmel

150 gr. skinke

 

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180° alm. ovn.

Hak grøntsagerne i små stykker, og steg dem et par minutter i olie på en pande. Lad dem køle lidt af.

Bland de øvrige ingredienser sammen, og tilsæt tilsidst grøntsagerne. Røres godt sammen.

Nu skal det i muffinforme, men smør formene lidt inden. Hvis man har nogle faste forme, vil det være en god idé, at putte papirsformene ned i disse, så de holder faconen. Jeg fyldte næsten mine op til kanten.

Bag dem i ovnen i 40 min.

Ca. 380 kJ./stk.