Kender vi ikke alle det, at det kan være svært at få alle de grøntsager man bør spise, og samtidig kan det være svært at putte grøntsager i børnene. Derfor elsker jeg mad, hvor man kan skjule grøntsagerne, så børnene slet ikke ved de får dem. Sådan er det også med denne ret.

Den smager sindsyg godt, og familien elsker den.

Ingredienser:

1 blomkålshoved

½ ds. kokosmælk evt. light versionen

400 g. kylling

2 spsk. olie evt. kokosolie

4 spsk. karry

3-4 gulerødder

4-5 dl. hønseboullion

Fremgangsmåde:

Start med pille bladene af blomkålen, skyl den og del den i 4. Lad det koge helt mørt i en gryde. Hæld den derefter op i et dørslag.

Kyllingen skæres i små stykker, og gulerødderne skæres i små tern. Steg begge dele af i olie på en pande.

Svits karry i olie (brug evt. gryden fra før). Hæld kokosmælken og boullion i, og rør rundt. Nu putter du blomkålen i, og bruger en stavblender til at gøre den glat. Smag til med salt, peber og karry.

Jeg kan godt li’ at lade det stå og småsimre i et par timer, men det kan også sagtens spises med det samme.

Serveres med ris.