Vi er begyndt at spise aftensmad uden for mange kulhydrater i hverdagen, men hvor er det dog svært at finde lækre retter, hvor vi ikke kommer til at savner ris, pasta, kartofler og brød. Indtil videre har jeg fundet noget spændende, men udfordringen bliver større og større.

Igår fik vi dog en super lækker kødtærte…mums mums. Det var bare kød med kød på.

Ingredienser:

Tærte”dej”

400 g. kylingefars

1 æg

1 spsk. mel

Salt/peber

En håndfuld friske krydderier (jeg brugte timian, basilikum og rosmarin)

1 finthakket løg

2 tsk. dijonsennep

Tærtefyld

3 æg

1½ dl. amo madlavningsfløde 4%

60 g. revet ost 16%

1 hvidløgsfed

300 g. kyllingefilet

100 g. cherry tomater

Salt/peber

Lidt friske kryderier

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200 gr. alm. ovn.

Tærte”dej”

Bland alle ingredienserne til tærtedejen godt – gerne med elpisker m/dejkroge. Smør et tærtefad, og put tærtedejen ned. Sørg for at fordele det godt op af kanterne, så det danner en skål vi kan putte fyldet i.

Forbag “dejen” i 15 min., og tag den derefter ud, men lad ovnen stå på 200 gr.

Tærtefyld

Mens “dejen” er i ovnen, skære du kyllingefileten i mindre stykker, og steger det på panden. Bland æg, ost, fløde og krydderier, og skær tomaterne i halve.

Når tærten kommer ud af ovnen, ligges kylling og tomater ned i, og æggeblandingen hældes over. Den sættes tilbage i ovnen, og bager færdig i 25-30 min.

Spises evt. sammen med tzatziki.