img_20180513_153743

Jeg var så heldig, at få en bagebog til mors dag <3, og ud af den kom inspirationen til disse müsliboller. De er dog 100% hjemmekomponerede, og med en masse lækre ingredienser. Det kan man selvfølgelig varierer efter smag.

De smager simpelthen mummenum 😀

Ingredienser til 18-20 stk.:

25 g. gær

350 ml. danskvand

150 g. skyr

40 g. honning

½ tsk. fint salt

200 g. fuldkornsmel

400 g. mel af hvede og hvide bønner fra Amo (eller bare alm. hvedemel)

100 . havregryn

25 g. tranebær

30 g. valnødder

25 g. solsikkekerner

30 g. mørk chokolade

(1 æg til pensling)

Fremgangsmåde:

Gæren smuldres i danskvandet. Tilsæt så honning, skyr og salt. Rør det sammen til gær og honning er opløst. Put de grove mele inkl. havregryn i først, og rør rundt. Mæt det med hvedemelet. Hak chokolade og valnødder og put dem i dejen sammen med solsikkekerner og tranebær. Så skal det æltes. Hvis det stadig er fedtet, så tager du lidt mere hvedemel i. Vær’ opmærksom på, hvis du bruger mel af hvede og hvide bønner, så skal dejen være lidt mere klistret end normalt, da bønnerne i melet suger mere væske under hævning.

Stil til hævning overdækket et lunt sted. Det skal stå min. 1 time.

Når det har hævet, så former du bollerne (mine vejede ca. 75 g.), og stiller på en bageplade med bagepapir. Nu skal de efterhæve. Efter 30 min. tænder du for ovnen. Bollerne er klar til ovnen, når ovnen er klar. Husk at pensle dem med æg inden du sætter dem ind.

220 gr. v/alm. ovn på nederste rille i ca. 13 min.

KJ pr./stk. = 711

img_20180513_153836